VEDTÆGTER FOR RUDOLF STEINER BØRNEHAVEN VED SKOVEN I KØGE

§1.
Navn

(1.1) Institutionens navn er RUDOLF STEINER BØRNEHAVEN VED SKOVEN I KØGE.

(1.2) Dens hjemsted er Valløvej 1 i Køge Kommune.

§2.
Formål

(2.1) Institutionens formål er at udføre pædagogisk arbejde på grundlag af Rudolf Steiners pædagogiske principper og efter reglerne om puljeordninger i dagtilbudslovens §§ 101-102.

(2.2) Ændringer af åbningstid godkendes af bestyrelsen, og skal meddeles forældrene med 3 måneders varsel.

§3.
Generalforsamlingen

(3.1) Generalforsamlingen består af forældre til børn i børnehaven.

(3.2) Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 7.

(3.3) Ordinær generalforsamling afholdes hver år inden udgangen af maj måned. Mødet indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel ved mail samt opslag i børnehaven med mindst følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Godkendelse af regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  6. Evt.

(3.4) Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde inden udgangen af marts måned. Forslag bekendtgøres for forældrene senest samtidig med indkaldelsen til generalforsamlingen.

(3.5) Ekstraordinær generalforsamling afholdes når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst halvdelen af forældrekredsen ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsordnen.

(3.6) Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal.

(3.7) For at afgive stemme på forældremødet kræves personlig tilstedeværelse. Der er 1 stemme per fremmødt forældre.

(3.8) Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyntagen til antal fremmødte.

(3.9) Hvis mere end 2 forældre ønsker det kan man kræve skriftlig afstemning.

(3.10) Der føres protokol over det der vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares i institutionen.

§4.
Bestyrelse

(4.1) Bestyrelsen består af op til 5 stemmeberettigede medlemmer som vælges ud fra børnehavens forældrekreds på den årlige generalforsamling i børnehaven, samt 2 stemmeberettigede repræsentanter fra børnehavens ansatte.

(4.2) Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen genvalg kan ske.

(4.3) Det er muligt at sidde valgperioden ud selvom ens barn/børn er holdt op i børnehaven.

(4.4) Bestyrelsen vælger selv sin formand, næstformand og evt. kasserer.

(4.5) Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller mindst 4 medlemmer af bestyrelsen finder det nødvendigt, dog skal der holdes mindst 4 årlige bestyrelsesmøder.

(4.6) Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 stemmeberettigede medlemmer er til stede, dog skal enten formand eller næstformand være til stede.

(4.7) Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger, og denne skal underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer på efterfølgende bestyrelsesmøde.

(4.8) Bestyrelsen er ansvarlig for at institutionens økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

§5.
Institutionens daglige ledelse

(5.1) Den daglige pædagogiske ledelse og drift af institutionen varetages af institutionens leder/ere.

(5.2) Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen/ere. Her har institutionens leder/ere ikke stemmeret og beslutning skal træffes med mindst 4 stemmer for en afskedigelse.

(5.3) Øvrige medarbejdere afskediges og ansættes af lederen efter godkendelse af bestyrelsen.

(5.4) Der tilstræbes at finde en pædagogisk leder som er uddannet Rudolf Steiner pædagog, men som minimum skal den pædagogiske leder være uddannet pædagog og være bekendt med Rudolf Steiners pædagogiske tilgang.

§6.
Tegningsret

(6.1) Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med 1 medlem af bestyrelsen.

(6.2) Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt ved meddelelse af prokura kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens underskrift.

§7.
Vedtægter

(7.1) Ændringer af vedtægter forelægges forældregruppen ved brug af sædvanlige informationsveje (mail, brev, mm.). Ændringerne træder i kraft en måned efter at de er forelagt forældregruppen, medmindre at en forældre anmoder om at vedtægtsændringerne forelægges forældregruppen på en generalforsamling. Ved forelæggelse på generalforsamling kan ændringer af vedtægterne ske med simpelt flertal og ændringerne træder i kraft umiddelbart efter endt generalforsamling.

(7.2) Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af kommunen.

Godkendt af bestyrelsen samt Køge Kommune den 4/6 2017. Klik her for at se de godkendte vedtægter.