Forældreudtalelser

Nedenstående er udtalelser fra vores skønne forældre som i årenes løb har haft deres gang i vores børnehave.

“Vi er så glade og taknemmelige for at vi kan sende vores piger i skovbørnehaven. Jeg føler jeg sender dem ud og lege i haven, ligesom jeg ville have gjort det derhjemme, ikke som en institution”.  Tabita, mor til Leora, Josephine og Amanda

 

“Det er ligesom at være på besøg hos en gammel hyggelig bedstemor – her er hjertevarme, hygge, overskud og ro! Plus de sødeste voksne ❤ Både min datter og vi elsker børnehaven”! Tina, Matildes mor

 

“Det er kæmpe stor værdi for mig, at mit barn bruger så mange timer, hver dag i børnehavens smukke, eventyrlige have og oplever årstidernes skiften. Vi får dagligt vigtige grene og sten med hjem som bare IKKE må smides væk :-)” Susanne, Sulajmas mor

 

“Jeg er helt vild med at min datter hver dag har jord under neglene og røde kinder, fordi hun har leget udendørs. I børnehaven “Ved Skoven”, er der altid ro på når man henter og bringer, det må være fantastisk for børnene”. Sine, Astrids mor

 

“Den ro og det nærvær vi oplever i denne børnehave gør, at vi er fuldstændig trygge når Asger er her. Fordi det er en lille børnehave, ser vi at børnene er gode til både at “lege opad” og “lege nedad”. Et andet plus er masser af frisk luft, samt at der vækkes en nysgerrighed på naturen hos børnene. Vi er glade og taknemlige over at have vores daglige gang hos børnehaven Ved Skoven”! Rebekka, Asgers mor

 

“Her gik min datter og det er en børnehave i verdensklasse, min datter er snart 10 og taler stadig om sin tid i den børnehave” Cecillie, Maias mor

 

“Super børnehave ville ønske jeg havde kendskab til den før har en så glad dreng efter han startede der”. Marianne, Mathias mor

 

“Emma, Ibi og vi er så evigt glade for alt ved vores skønne børnehave. Menneskerne, omgivelserne, dyrene, festerne – det hele”. Camilla, Emma og Ibis mor

 

Hvorfor vælge skovbørnehaven Ved Skoven? Fordi skovbørnehaven er ikke en institution! Ved Skoven er en børne-HAVE!
Her er mit barn et menneske der bliver set og hørt og som bevæger sig trygt rundt mellem kendte ansigter, og som kan stole på  og have tillid til sin virkelighed. Ligesom jeg har tillid som forældre til at de voksne varetager mit barns behov – (næsten) så godt som jeg selv kunne have gjort det J.
Her er simpelthen og uden sammenligning den mest fantastiske stemning. Man aflevere sit barn til et tryg verden og forlader stedet opfyldt af følelsen af at være på besøg hos bedstemor. Stearinlys på verandaen byder de tidligste morgenbørn velkomne og en ro, jeg aldrig har oplevet i andre institutioner (vi har også erfaring med det kommunale tilbud) falder over børnene og tiden ”går bare langsommere”. De smukkeste omgivelser man kan ønske sig og katten der spinder på tæppet – kort sagt – her er bare en good feeling – det føles rart i maven!
At gå i børnehave midt i skoven burde være alle børn forundt – den tillidsfulde omgang og forståelse børnene får at de mange oplevelser med naturen er uvurderlig. De vante rutiner i hverdagen har hjulpet mit barn til at finde sig til rette på en af Køgeområdets smukkeste små pletter, de ugentlige skovture i mindre gruppe er evindelig inspiration til fortællinger om hverdagen i haven. Den respektfulde omgang og måde man taler til hinanden på gør, at jeg som forældre aldrig har oplevet ”skældud” – en personlig stor glæde! Tværtimod passer børnene på hinanden og jeg oplever at mit barn ”vokser” som menneske at have sådanne skønne rammer for sine tidligste erfaringer med ”den virkelige verden” væk fra far og mor.
Jeg vil på det varmeste anbefale et besøg i skovbørnehaven – livet er bare ikke det samme bagefter! Maria, Alrune og Elviras mor